Velkommen til min Ocicatte hjemmeside. Jeg har hele mit liv haft katte. Det startede hos mig som hos så mange andre, at jeg som barn fik en killing - en huskat.
Som voksen kom min yngste søn hjem en dag med en lille killing, som han påstod var fulgt efter ham. Vi ledte efter moderen, men forgæves. Familien holdt familieråd og naturligvis beholdte vi den lille. Det viste sig at være en hankat som blev temmelig stor og derfor kaldt "storemis". Vi elskede ham alle. Han fik desværre sukkersyge og måtte aflives i en alder af 16 år.
Herefter havde jeg flere andre huskatte som løb frit, men på et tidspunkt i mit liv kom lysten til også at udstille og lave et egentligt avls- og opdrætarbejde.
Jeg fik først en Abyssinier han Charlie, som var kastreret. En dejlig kat som blev min kælekat. Samtidig fik jeg en Norsk Skovkat som så startede mit opdræt: CATBORG.
Det er snart mange år siden, men det var en både sjov og dejlig tid. Jeg blev desværre ramt af sygdom og måtte stoppe op/drosle ned. Efter et par års stilstand kom lysten tilbage. Engang opdræt altid opdræt. Jeg havde i flere år fulgt Ocicatten fra sidelinien og hvis/når jeg skulle starte igen, skulle det være med Ocicatte. Jeg investerede i to dejlige tøser fra Sverige: Coco-Donnar's Star Anise og Coco-Donnar's Saffran Surprise samt en hankat fra Finland Amas Sir Sherlock. De er forældre til min hankat Zonta som i dag er 15 mdr. gammel.
Endvidere invisterede jeg i yderligere en hunkat og en hankat: Lukas og Liva der kom fra henholdsvis Polgaras og Jakobscat i DK som er forældre til Kira.
Så er vi fremme til nutiden hvor Zonta og Kira er forældre til de killinger der blev født den 5. februar. Mit første eget avlskuld. Så det bliver meget spændende at se hvordan de udvikler sig. Det at have killinger er for mig noget at det bedste. At se dem vokse dag for dag er en fryd og samtidig med missemors tillid få lov til at være med til at præge dem. Det elsker jeg at deltage i. Det er så ens hjerte vokser og bliver dobbelt så stort. Men, det er altså også et stort arbejde der ligger i det. De førsste par uger er det helt og holdent moderen, men efter 14 dage er det mig der knokler. Men ha' ikke ondt af mig for jeg elsker det. Det er for mig en stor glæde at kunne aflevere mine killinger til deres nye hjem som små velopdragne, sunde og legesyge glade killinger.
At have med avlsarbejde at gøre er meget spændende, men også meget krævende. Der er utrolig mange ting man skal sætte sig ind i samtidig med at man skal vide hvad "materialet" (kattene) består af. Derfor tester jeg altid mine avlskatte for at være sikker på at det er sunde katte som jeg får ud af en parring. Der bliver studeret stamtavler og skrevet mange oplysninger ned i min lille bog til senere brug. Mit kuld født den 5. febr. har en meget fin stamtavle. Den har en indavlsprocent på 2,52% på 10 generationer hvilket ikke ses ret ofte.
Foreløbig tegner det godt med de nye små.